Fjernvarme

Drengfødder på gulv med varme
Kan du få fjernvarme? Har du brug for hjælp til en radiator, der ikke varmer? Eller leder du efter en guide til, hvordan du aflæser din varmemåler? Så finder du det hele her på siden.

Hvad er fjernvarme?

Under den danske muld løber der cirka 60.000 kilometer fjernvarmeledninger. Og de ledninger er fyldt med varmt vand, som opvarmer cirka 1,7 millioner danske husstande. Fjernvarme er altså ret populært. 

Det kan være fordi, det er en mere klimavenlig og billigere metode at varme sit hus op på end at bruge olie og gas.

Og fjernvarme er en snusfornuftig opfindelse. Fjernvarme er nemlig en måde, hvor vi udnytter overskudsvarme fra f.eks. produktionsvirksomheder. 

Alle fjernvarmeselskaber er baseret på hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder, at de ikke må tjene penge. Alle indtægter skal bruges til drift, forbedring og udvikling af ledningsnettet til gavn for alle kunder og samfundet.

I videoen herunder får du det hele forklaret. Du kan også høre, hvorfor en varmepumpe er en god opvarmningsmetode.

Kenneth og Lasse undersøger varme

Video

Sådan holder vi varmen

Fjernvarmen og det grønne vand

Har du prøvet, at der ikke var noget varmt vand derhjemme? Det er træls, når man skal i et iskoldt morgenbad. 

Men der er altid en god grund til, at varmen er lukket. Måske skyldes det, at der bliver lagt nye fjernvarmeledninger. Eller også kan det være fordi, der er hul i en ledning et sted. Nogle gange når det sker, så bliver vandet fra fjernvarmerørene blandet med vores drikkevand. 

Hvis du har prøvet at få grønt vand ud af vandhanen, så er det fordi dit drikkevand er blevet blandet med fjernvarmevand. Og selvom det ikke er farligt, skal du ikke drikke det.

Vil du gerne have fjernvarme?

Hvis der er fjernvarme i det område du bor, kan du blive tilsluttet fjernvarmenettet ved at betale et tilslutningsbidrag. 

I store dele af Trekantområdet leveres fjernvarmen af TREFOR Varme. Du finder mere information om priser på tilslutning og hvordan du bliver tilsluttet fjernvarmenettet på TREFOR.dk.

Tilslutning til fjernvarme

Fire sparetips om varme

  1. Termostaterne

    Det er en god ide, at du indstiller dine termostater ens på alle dine radiatorer. Så udnytter du varmen bedst muligt.
  2. Din radiator

    Hvis den klukker eller risler, skal du tjekke den efter. Også hvis røret ved gulvet er for varmt.
  3. Skru ned

    Der skal ikke meget til at spare lidt. Bare én grad mindre i huset kan spare dig op til 5% på varmeregningen.
  4. Luft ud

    Du skal selvfølgelig ikke 'fyre for gråspurvene'. Men regelmæssig udluftning giver det bedste indeklima.
Flere sparetips
Træt hund foran radiator

Dit hjem

Driller radiatoren?

Se hvad du selv kan gøre, når fjernvarmeanlægget eller radiatoren driller.