Sådan sammenligner du elpriser
Skærer vi ind til benet, skal du særligt kigge efter to ting, når du kigger på strømpriser:
- Pris pr. kWh
- Abonnement
De udgør en mindre del af din samlede pris på el, men er alligevel de eneste to ting, du kan gøre noget ved. Resten af din elregning er udgifter til netselskab for transport og til staten i form af moms og afgifter.
Alle leverandører af el skal indhente betalingen fra dig som kunde til netselskab og stat, så størstedelen af din pris på el vil være ens uanset hvilken elleverandør, du vælger.
Se hvordan elprisen er sammensat
Hvorfor så overhovedet interessere sig for det, hvis jeg ikke kan gøre noget ved størstedele af min regning? Fordi der er både penge og CO2 at spare ved at dykke lidt ned i din elaftale.
Find de grønneste eller billigste elpriser
Heldigvis for os alle, så udstilles elleverandørers priser på en offentlig og uafhængig prissammenligningsside. Benytter du dig af den, når du sammenligner priser, er du ikke i tvivl om din nuværende elleverandørs pris, eller om den er konkurrencedygtig.
Er du nysgerrig på din elpris, så kan vi kun anbefale du slår et smut forbi Forsyningstilsynets elpris.dk, så du får et overblik over priser og leverandører.
Som noget nyt kan du også sortere på klimavenlighed, så du kun får grøn strøm frem i din søgning.
Hvad er vigtigst for dig?
Et par tommelfingerregler om elprisen er, at
- et lavere abonnement har større betydning for et mindre til gennemsnitligt elforbrug
- en lavere kWh pris har større betydning for et stort elforbrug
Så find en elaftale, der passer dit forventede elforbrug bedst.
Men hvor meget strøm bruger du - og hvad er et normalt strømforbrug?
Er der andet end elprisen, jeg skal kigge efter?
Det korte svar er ja. Du skal blandt andet være opmærksom på de vilkår en ny elleverandør tilbyder dig. Her skal du især være opmærksom på:
- Betalingsmuligheder: Forud- eller bagudbetalt, og er det a conto eller reelt forbrug, du betaler for?
- Binding: Er der bindingsperiode på din aftale, og hvis ja, hvor lang er den, og er der et opsigelsesgebyr i bindingsperioden?
- Gebyrer: Hvilke gebyrer bliver lagt oveni din elaftale - er der dyre betalingsgebyrer, opsigelsesgebyr, gebyr for at skifte produkt eller andre ting, som du skal være opmærksom på?
- Grøn profil: For mange forbrugere er den grønne omstilling vigtig. Grøn strøm udbydes af nogle elselskaber.
Vær særlig opmærksom på, at nogle leverandører ser billige ud på overfladen. Skjulte gebyrer vil dog give en dårlig oplevelse hos en del kunder, når først de får deres regninger. Du skal ligeledes være opmærksom på, at du ikke er ved at blive snydt af en el-sælger.
Er du i tvivl om, hvilken leverandør af el du skal vælge, er vores kundeservice altid klar til at hjælpe med at guide dig.
Så tøv ikke med at kontakte os.
Hvilken elaftale skal jeg vælge?
Spar på mere end prisen
Lad os være ærlige. Det er jo ikke hver dag, at du sidder og sammenligner priser på el. Måske har du aldrig forholdt dig til det. Strøm er jo bare noget, du skal have.
Men der er forskel på el. Og den tid, du bruger på at sammenligne elpriser i dag, kan være givet rigtig godt ud.
Og når du nu alligevel er i gang med at undersøge, om du har den rette elaftale, kan du i samme omgang kontrollere, om du har mulighed for at spare penge på elforbruget.
Hvorfor vælge EWII?
Udover 150 års erfaring tilbyder vi blandt andet:
-
Altid fair elpris
Få overblik over elpriserne og en kvalificeret anbefaling -
Vi rådgiver gerne
Er du i tvivl, står vi klar til at rådgive dig om elvalg og forbrug -
Skift gratis til EWII
Du kan altid skifte leverandør af el, og hos os koster skiftet ikke noget -
Stabil leverandør
Du er sikret en stabil leverandør, der også er her i fremtiden
Elprisen hos EWII
Din elpris hos EWII afhænger især af, hvilken type elaftale du vælger. Er du f.eks. til en fast eller variabel pris på dit el? Skal din elaftale være grøn?
Den generelle pris for el bliver fastsat på elbørsen Nord Pool Spot, hvor prisen afhænger af udbud og efterspørgsel. Derfor varierer den, og du bør derfor overveje, om du er mest til at kende din pris på forhånd, eller om du er villig til ikke at vide, hvordan din pris pr. kilowattime udvikler sig.
Hos EWII tilbyder vi 4 forskellige elaftaler:
- Grøn Timepris - til dig, der vil gøre noget ekstra for klimaet.
- Timepris - til dig, der bare gerne vil kende din pris time for time.
- Grøn Prisloft - til dig, der vil have en timebaseret elpris, men samtidig ønsker et loft på elprisen hvert kvartal.
- Fastpris - til dig, der vil vide, hvad du skal betale de næste 12 måneder.
Vi sikrer, de grønne elaftaler er 100 % produceret fra vedvarende energikilder via indkøb af oprindelsesgarantier. Du kan udforske den grønne strøm her.
Ofte stillede spørgsmål
Priser og produkter på elmarkedet kan være uigennemskuelige. Vores er nemme at forstå.
Som kunde hos EWII får du, hvad du ser. En fair og gennemskuelig elpris, hvor alle omkostninger er inkluderet i den pris, du ser. Vi gemmer ikke noget væk i ”det med småt”.
Foruden en stabil og ansvarlig leverandør af el med mere end 150 år på bagen, får du blandt andet:
- Frihed til at vælge...
Lige præcis den elaftale der passer til dig og dit behov. Måske er du til en fast elpris, måske du hellere vil have en variabel elpris eller er du faktisk til en kombinitation af disse to? Og måske vil du gerne betale lidt ekstra for, at din strøm kommer fra vedvarende energikilder. Valget er dit. - Personlig og tilgængelig kundeservice
Vi giver dig anbefalinger til at vælge det produkt, der bedst matcher dit forbrug, og har udvidet vores åbningstider. - Altid fair elpriser
Se en oversigt over vores elpriser her. Vores elaftaler kan også findes på elpris.dk. Og du kan få el hos EWII uanset, hvor i landet du bor. - Hjælp til at skifte leverandør af el
Du skal ikke selv gøre noget – vi klarer skiftet for dig. Du skal dog være opmærksom på, at nogle leverandører i kontrakterne kræver, at opsigelsen sker skriftligt direkte fra dig som kunde. Derfor anbefaler vi, at du sender en skriftlig opsigelse til din tidligere leverandør. - Ingen binding eller skjulte gebyrer
Hos EWII er du ikke bundet af en elaftale i eksempelvis 6 måneder. Du kan opsige, når du vil. Når du vælger os som din elleverandør, slipper du for skjulte gebyrer. Se vores gebyroversigt. - Kun forbrugsafregnet el - hver måned
Ingen aconto opkrævning hos os på el, du ikke har brugt endnu. Og ingen regning på flere måneders forudbetalt elforbrug. Det bliver et klart nej til aconto hos os.
Har du solceller med nettoafregning i gruppe 6, kan du læse mere om muligheden for månedsafregning her: Opgørelse af solceller - 24/7/365 online service på selvbetjeningen
Hold øje med dit forbrug døgnet rundt. - God rådgiving
Vi giver dig gode råd til at optimere dit energiforbrug blandt andet i nyhedsbreve. - Erfaring der tæller
EWII er en stabil leverandør, som har mere end 150 års erfaring med energiforsyning. - Branchens bedste samlede service
Konsulentvirksomheden Wilke målte EWII til at have forsyningsbranchens bedste samlede kundeservice i 2022. Og i 2023 modtog vores kundeservice prisen for "Årets højdespringer".
Det er nemt og hurtigt at skifte til os, som din nye leverandør af el. Du skal blot foretage en bestilling på vores hjemmeside. Så klarer vi resten. Vi sikrer, at der ikke bliver en overgangsfase mellem dit gamle og nye selskab.
I Danmark er elmarkedet frit, og det har det været siden 2003. Det betyder, at du frit kan vælge den elleverandør, du ønsker.
Derimod kan du ikke selv bestemme dit elnetselskab – altså det selskab, som ejer det fysiske elnet, hvor du bor. De transporterer strømmen til din stikkontakt og vil være det samme, uanset hvilken elleverandør du vælger.
Her er vores guide til, hvordan du skifter elselskab
For at skifte elleverandør, skal du henvende dig til den elleverandør, som du ønsker at indgå en elaftale med.
Ønsker du at skifte elselskab til EWII, kan du med fordel gøre det på vores hjemmeside. Det er hverken besværligt eller tidskrævende at skifte elleverandør. Når du har valgt dit elprodukt, er det 1-2-3, og du har strøm fra en anden udbyder i dine stikkontakter.
1. Indtast din adresse
Priserne på el varierer afhængigt af, hvor i landet du bor. Derfor er vi nødt til at kende din adresse og dit årlige forbrug, for at vise dig den korrekte pris.
2. Tast oplysninger
Indtast dine kontaktoplysninger og en eventuel anden faktureringsadresse, hvis du f.eks. bestiller el til dit sommerhus, men ønsker at modtage dine regninger på din bopælsadresse.
3. Bekræft dit køb
Se din samlede pris og bekræft dit køb. Og læn dig så tilbage, for vi sørger for alt det praktiske herfra - også opsigelsen hos din nuværende leverandør.
Vi oplever dog, at enkelte eludbydere kan finde på at opkræve dig et gebyr for ikke at personligt opsige dit abonnement. Vi anbefaler derfor, at du også selv opsiger dit abonnement hos din nuværende elleverandør. Og gerne skriftligt, så du har dokumentation for din opsigelse.
Er du ikke tryg ved at bestille el på en hjemmeside, er du naturligvis også velkommen til at kontakte kundeservice på 70 55 55 55. Så sørger vi for, at du automatisk bliver flyttet over til os.
Har du brug for råd og vejledning til valg af elaftale eller opsigelse hos nuværende udbyder, kan du læse mere om vores elaftaler eller ringe til vores kundeservice.
Du kan i princippet skifte elselskab fra dag til dag. Du skal dog være opmærksom på opsigelsesvarsel og evt. binding på din nuværende elaftale.
Ønsker du at flytte elselskab til EWII på din nuværende adresse, kan du tidligst skifte fra dags dato +7 dage.
Nej, det er som udgangspunkt gratis at skifte leverandør. Der er ingen oprettelsesgebyrer, og vi klarer overflytningen for dig.
Vi oplever dog, at enkelte eludbydere kan finde på at opkræve dig et gebyr for ikke personligt at opsige dit abonnement. Vi anbefaler derfor, at du selv opsiger dit abonnement hos din nuværende elleverandør. Og gerne skriftligt, så du har dokumentationen for din opsigelse.
Kontakt os på 70 55 55 55 og hør nærmere. Du kan også se vores guide til at skifte elselskab
Det er ikke besværligt at skifte din leverandør af el. Disse oplysninger kan du med fordel have klar, når du bestiller el hos EWII:
-
Din adresse
-
Startdato
Hvilken dato ønsker du at opstarte din nye elaftale? Du bør undersøge, om du har en bindingsaftale ved dit nuværende elselskab. Hvis du skifter elleverandør i forbindelse med en flytning, er det typisk den dag, du flytter ind. - Dit årlige elforbrug
Tallet bruger vi til at beregne en pris til dig.
- Du kan bestille el online her
Ekstra punkter ved flytning
-
Aflæsning af elmåleren
Det er en god idé at aflæse elmåleren på den adresse, aftalen skal være. På den måde sikrer du, at du kun betaler for dit eget forbrug. - Dit aftagenummer eller kundenummer
Vi kan hurtigere hjælpe dig, hvis du har enten dit aftage- eller kundernummer klar, hvis du vælger at kontakte os for at skifte leverandør af el. Du finder både aftagenummer og kundenummer på din elregning. Hvis du ikke kan finde det, kan vores kundeservice hjælpe dig.
Ja, det er muligt at skifte elselskab, selvom du bor til leje. Selvom udlejeren ofte står for el på adressen, og du typisk betaler via aconto eller som en del af huslejen, har du som lejer i Danmark ret til selv at vælge dit elselskab.
Du behøver ikke at acceptere den elaftale, udlejeren tilbyder, og kan i stedet undersøge forskellige muligheder for at finde den, der passer bedst til dine behov. Følg de samme retningslinjer for skift af elselskab, som hvis du boede i en ejerbolig.